Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

23.4.17

SERIES RECOMMENDATIONS

GIRLS
Serien "Girls" er virkelig speciel. Den er sprængfyldt med humor, og det var karakteren "Hannah", spillet af Lena Dunham, der virkelig fangede mit hjerte. Hun spiller hovedpersonen i denne kaotiske serie fyldt med venskab, sorg, kærlighed og i bund og grund 4 kvinder, som for alvor kæmper med at finde deres plads i voksenlivet og venskabet imellem. Serien er seriøs og fjollet på samme tid, og tematikkerne er både essentielle og mærkværdige. Jeg bingede de første 5 sæsoner på en uge, og i mandags rullede det aller sidste afsnit over skærmen hos HBO. Helt sikkert værd at se!

BIG LITTLE LIES
Serien her er i den mere alvorlige genre, hvor vi følger 3 kvinder og deres familieliv i et lille amerikansk bysamfund. De kæmper alle med sit, men har hinandens ryg. Serien er bygget fint op, i form af et konstant spændingspunkt, og karaktererne er meget ægte og autentiske. Den er smukt lavet med kunstneriske scener, men er samtidigt god til at fange de mørke, grimme, svage sider, alle mennesker bærer rundt på. Det er ikke en happy komedieserie, men alligevel en serie, som fanger. 1 sæson er netop afsluttet, og kan ses hos HBO.

13 REASONS WHY
Da jeg begyndte på serien her, kort efter den blev udgivet hos Netflix, fandt jeg den meget bekendt. Den mindede mig ekstremt meget om en bog, jeg for 5 års tid siden havde læst, og et par afsnit inde, gik det op for mig, at den var baseret udfra den. "13 Reasons Why" ér en seriøs serie, men samtidigt for det yngre publikum. Den tager en fint igennem essentielle teenage-problemer, men har samtidigt et stærkt grundtema; selvmord. 13 bånd, 13 personer, 2 hovedpersoner: Clay og Hannah. Hele 1 sæson (jeg har ærligt ingen idé, om der kommer flere) blev lagt ud i ét hug - thank god Netflix - og den blev slugt på få dage. Anbefaling herfra!

CLIQUE
Denne serie er spritny hos HBO, og uden egentligt at vide meget om den, trykkede jeg play. College, venskaber, ambitiøse piger, fester, mysterier og et plot, som langsomt udfolder sig. 1 afsnit efterlader en totalt i chok, hvilket er virkelig smart af folkene bag serien; jeg var slet ikke til at rive væk derefter. Serien er blevet sammenlignet med "Gossip Girl", en serie som jeg også elsker, men jeg er ret uenig; "Clique" er langt mere drama end komedie, og serien har noget dystert over sig. 1 sæson blev lagt ud i ét bestående af 6 afsnit, og jeg håber virkelig på flere sæsoner, selvom det kan virke svært, at se videre, fra hvor den stoppede.Virkelig anbefalelsesværdig serie, hvor skuespil og alt omkring bare spiller.

20.4.17

BEAUTY INSPIRATION


Lad mig lægge ud med at sige, at jeg virkelig, virkelig ikke er ekspert på området, faktisk er jeg en kæmpe idiot til at lægge make-up. Perfekt måde at starte et indlæg ud på, don't you think? Når det så er sagt, har jeg selvfølgelig holdninger indenfor det - jeg er jo trods alt af hunkøn - og det tænkte jeg, at jeg lige ville snakke lidt om i dette indlæg.

Jeg er personligt mest til det naturlige, neutrale look, hvor hvis øjenskygger bruges, udelukkende er jordfarver, og hvor der bliver sparet på foundation and such. Faktisk bruger jeg alene concealer og pudder, hvilket for mig fungerer fint. Urenheder og tør hud står dog nogle gange i vejen for, at det bliver så smooth som jeg kunne ønske det, men det lader vi lige ligge!

Tykke, buskede og mørke øjenbryn er jeg også helt pjattet med, det er jeg desværre bare ikke blevet velsignet med fra naturens side af, derfor farver jeg dem 1-2 gange månedligt. Heldigvis findes der jo også nu til dags diverse olier og serums til den slags, og jeg har hørt, at især castor oil skulle være godt. Øjenbryns farven begynder, for mig, som regel at fade efter en uge til halvanden, og jeg bruger derfor altid et Eye Brow Kit for at give mere fylde efter behov. Jeg plukker ret ofte mine bryn, faktisk næsten hver gang jeg lægger make-up, dog udelukkende de "flyvende". Mine bryn har en naturlig form, som jeg er rigtig glad for, jeg snupper derfor kun dem, som er uden for faconen.

Mascara er og bliver min frenemy. Min fucking nemesis. En dårlig mascara-dag kan ødelægge min dag, og jeg har flere gange været nødt til at vaske lortet af adskillige gange, alene fordi de klumpede, blev for tykke eller bare ikke ville, som jeg ville. Jeg er virkelig umulig til det, og jeg glæder mig uhyrligt til den dag videnskabsfolkene bag sminke, kommer op med en fantastisk ny teknik til dét. Øv. Hvis det ikke var for de høje priser på Lash Extensions, så var jeg stensikkert hoppet på den trend! De fleste dage er det dog kun mascara, jeg af øjenmakeup bruger, kun erstattet af enten flydende eller kohl eyeliner; selvfølgelig sort. Jeg er en sucker for that winged eyeliner, og er faktisk ofte bedre til det, end at tage mascara på. En tynd streg over øjet med en eyelinerblyant, kan for mig gøre det en tand mere edgy, men længere end det, går jeg sjældent. 

Øjenskygger, contour og alt, der kræver blending, går jeg en stor bue udenom. Jeg ville elske at kunne det, men fra tanken, til rent faktisk at bruge tid, energi og tålmodighed på at lære det, ligger der kilometer forud. Bilometer. Det er på den anden side af jordkloden. Så doven er jeg nu engang. Som dække bruger jeg, at jeg faktisk bare er rigtig glad for det naturlige look, som tit slet ikke er naturligt. Porcelæns-huden, de sorte, buede, men naturlige vipper, de fyldige bryn, de makerede kindben, de perfekt teintede-læber; sjældent, sjældent naturligt. Det er ellers en rar tanke.

Så for at opsummere: jeg er skod til make-up, men føler alligevel, at jeg har meget at sige om det. Åbenbart. Jeg kan i bund og grund rigtig godt lide idéen om, at være pro til at perfektionere mit ansigt, men i modsætning til hvad mange mænd sikkert tror, så er det helt fag, man skal sætte sig ind i, for ikke at tale om de latterligt mange shades af alt. Beige, Porcelain, Ivory, Clair - what the fuck to choose? Det er en jungle, og jeg har respekt for de piger, som mestrer opgaven. Om ikke andet, så kan i, ligesom jeg, misunde de smukke kvinder på billederne herover, og muligvis blive en smule inspireret. 

18.4.17

APRIL MUSIC


Okay, jeg gik måske en anelse overboard i denne måneds musik-indlæg, men musikkens veje er i sandhed uforudsigelige. Snow Patrol's sang Run er virkelig melankolsk, og den går altid direkte i sjælen på mig, lige dér hvor det smerten og glæden kolliderer. Shura's stemme er dejlig og varm, og det samme er sangen Touch. Rytmen er behagelig, samtidigt med at Talib Kweli's rap-dele skaber balance, og så er videoen også super fin. Ja fra mig! Sangen The Night We Met med Lord Huron hørte jeg faktisk i en serie, jeg fornyligt har set, men mere om det senere! Visuelt er jeg mega vild med Yuna's musikvideo og startende monolog. Der er noget smukt og dramatisk over sangen, og de nøgne følelser sangen tager en igennem, har mange nok selv følt. De resterende sange er jeg også rigtig glad for, og det håber jeg også, at i bliver!

SIDST, men ikke MINDST, er denne sang, som er her nedenfor, en nødvendighed, i denne måned. I tilfælde af, at jeg ikke har fået nævnt det, fylder jeg år her senere på måneden, og derfor synes jeg, at det var mere end naturligt, at indlægget her lige blev drysset til med lidt 80'er-krymmel. Kys fra mig!

16.4.17

BIRTHDAY WISHES


Jeg fylder snart år, og dertil hører altid ønskelister. Jeg plejer, at hygge mig med det, begynde tidligt og faktisk ofte på forhånd vide, hvad jeg har af pricy gave cravings. I år har dog været lidt anderledes - jeg følte mig lidt tom for ideer, da jeg endeligt begyndte at tænke i de baner. Hvad mangler jeg? Hvad ønsker jeg mig? Skal jeg gå efter det praktiske, eller det sjove? Det blev så til lidt af hvert.

Noget som en sukkerskål og pudderbørste er, for mig, i den lavpraktiske ende. Jeg har en pudderbørste magen til som her på billedet fra Nilens Jord, og har faktisk været ret glad for den, men som med alt andet, så er levetiden begrænset. Jeg har længe undværet en sukkerskål, faktisk så længe jeg har boet ude, og har brugt et glas som erstatning, men nu skal det være nok - rigtige voksne, har sukkerskåle. Denne er fra Rosendahl

Det er ikke meget tøj, der er røget på listen i år (alligevel er gavekort-opfordringer blevet skrevet ned), dog har jeg, i et par måneder nu, crushet på denne logo-sweatshirt fra Dickies. Det er en herremodel, og skal derfor nok sizes ned, men hættetrøje-trenden holder stadig lidt endnu, så jeg håber på denne. En ny badekåbe kunne jeg også godt trænge til, og denne fra Karmameju er i økologisk bomuldsvelour - hvor lækkert lyder dét ikke lige?

Keramik er jeg også blevet virkelig hooked på i løbet af det sidste år, og disse to skåle fra henholdsvis Hermès, og et samarbejde mellem Stine Goya og Kähler, er så sindssygt fine på hver deres måde. Kählers udgave er super piget og farverig og bringer virkelig noget skørt med sig, hvorimod Hermès skålen er monokrom, enkel og klassisk. Begge ville pynte herhjemme!

I beauty afdelingen ønsker jeg mig den højthypede Zarkoperfume Pink Molécule parfume, som jeg faktisk ikke engang har duftet til. Dog har jeg hørt mange mennesker prise den, og er derfor overdrevet nysgerrig efter, om den er så god, som rygtet siger. Derudover er jeg blevet meget opmærksom på hudpleje og drømmer derfor både om serums, olier, ansigtsrens og masker - alle i den dyrere ende. Disse to ansigtsmasker fra Kiehl's kunne jeg super godt tænke mig at prøve; den ene til urenheder, og den anden til generel fugt!

Det lille psykopat-barne-hoved fra Qubus har jeg ønsket mig i en evighed, og håber snart, min familie gider at tage sig sammen, og købe den til mig. Jeg synes den er voldsomt kær og creepy, altså en perfekt kombination. Til stor kontrast er Piet Hein's klassiske lysestager, som jeg synes, er så smukke. Min mor ejer et par stykker, og jeg beundrer deres æstetetiske enkelhed.

Vi runder af med to ting, som egentligt intet har med hinanden at gøre, men som altså blev de to sidstvalgte på rundboldbanen. Printet "Justice" fra Paradisco Productions er, lidt ligesom skålen fra Kähler og Stine Goya samarbejdet; lidt piget, fjollet og flot. Det er abstrakt, hvilket jeg virkelig er vild med, og så er det en skøn farvekombination. Til sidst, men ikke mindst, står en virkelig tiltrængt ansigtsbehandling på listen. Sådan én, hvor man virkelig får renset igennem, bliver fuldstændigt fugtet og bare nusset om. 

14.4.17

LET ME BE HONEST

Jeg gør mit bedste, for at angsten ikke river mig ned. Jeg kæmper imod de stemmer, som ikke tror på, at det hele løser sig. Jeg prøver at skubbe følelserne væk; dem som er naturlige for mig, men som ville ødelægge mit liv, hvis jeg lod dem. Ingen dage er det nemt, nogle dage er det umuligt. Det føles som om jeg står stille, at alle omkring mig lever deres fremadgående, hurtige liv, med op- og nedture, og alt der følger med, mens jeg bare står stille. Jeg føler mig alene. Indeni, udenpå, over alt. 

Jeg har tidligere snakket om følelser (læs det evt her) og om hvordan samfundet tager imod visning af dem, og jeg tror, at det sidder så dybt i os, ikke at ville virke svage, at vi til hver tid hellere faker et smil. Jeg vil gerne tro, at jeg har rykket mig fra det, ikke fuldkomment, men en del, alligevel følger en kæmpe skam, med de følelser jeg sidder inde med. Trist, energiforladt, frustreret, irriteret, svigtet, alene, opgivende. Det er følelser som, måske, måske ikke, er rationelle, men nontheless er mine lige nu. Jeg vil ikke løbe fra dem, men samtidigt ved jeg, at hvis jeg lader dem tage over, så er løbet kørt. Så er der intet tilbage.

Derfor prøver jeg. Derfor kæmper jeg hele tiden for at holde hovedet oven vande, men det lykkes ikke altid, og på de dage, er jeg helt sammenkrøllet. Nogle gange varer disse slags dage én alene, andre gange en del flere. Det er følelsen af ikke at kunne være i egen krop, følelsen af at ville give alt for, at det hele stoppede. Hvorfor mig? Det lyder måske egocentreret, narcissistisk eller bare irriterende-type agtigt, hele tiden at have ondt af sig selv, hvilket jeg faktisk ikke synes jeg har, men de er så stærke. Følelserne. De er hårde, de tager alt med sig og efterlader kun mørke.

Så hvorfor skrive dette indlæg? Hvorfor overhovedet gøre en scene ud af det? Fordi jeg ved, at andre sidder, eller har siddet, med en eller flere, af de omtalte følelser eller tanker. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste i verdenshistorien, som har følt, at verden, universet, er imod en, og dette indlæg, er til dem. De her ærlige slags indlæg er i perioder i stærkt undertal på min blog, og det skyldes sjældent, at de følelser, eller andre som lægger sig op ad, ikke er til stede, men simpelt fordi, jeg ikke vil lade dem styre. Jeg forsøger at leve normalt, hvilket efter omstændighederne ikke er let, og derfor vil jeg rigtig gerne, at min blog viser det. Jeg er et menneske med vanskeligheder, jeg er meget mere end det, men jeg er også det. Det vil jeg ikke løbe fra.

13.4.17

LEATHER BOMB


This just in; a fuckload of leather. Egentligt er det nogle måneder siden, jeg erhvervede mig den, men jeg har altid været en smule behind, i hvert fald er det en kæmpe forandring, i mit ydmyge hjem. Jeg spottede den hos DBA til et megetmeget rimeligt prisleje i forhold til nypris, så jeg slog straks til. I alle aspekter af livet er jeg anti-spontan, men når det kommer til shopping, handler jeg næsten altid på stedet; det er til tider en kæmpe belastning. 

Min gamle sofa var også et genbrugsfund, og utrolig praktisk i form af samtidigt at være en sovesofa, men den var brugt, ikke det kønneste møbel at have stående og sindssygt svær at rengøre, da den var i stof. Læder er lige til af børste af, meget klassisk og bliver ikke grim med tiden, så det er et køb jeg endnu ikke fortryder! 

For mig, når det kommer til en sofa, er komfort i højsædet. Udseende kommer altid i anden række, selvom det klart også er vigtigt! Selvfølgelig er kombinationen af disse to det ultimative, dog kan det med en lille økonomi være svært at finde, men her lykkedes det altså ret godt! Ikke dermed sagt at det er et forevigheds-køb, der er elementer ved den som irriterer, men som tingene er lige nu, er det en kæmpe upgrade, og jeg er glad!