Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

10.12.16

APARTMENT TOUR

Better late than never, right? Jeg har længe gerne ville vise jer min lejlighed, som jeg flyttede ind i for lidt over 2 år siden, men som den perfektionist jeg er, har jeg aldrig været helt tilfreds. Det er jeg stadig ikke, eftersom jeg stadig føler, at ting skal ændres og tilføjes, men nu kan jeg ikke vente længere! Med sine fejl og mangler, elsker jeg virkelig min lejlighed, jeg føler mig tryg og tilpas her, og har desuden rigeligt plads at boltre mig på.

Jeg håber, at det er til at orientere sig på billederne her - min stue er nemlig mit største rum. Her spiser jeg, flader ud og bruger de fleste af mine timer med enten familie, venner eller min søde mis. Sofaen købte jeg meget billigt på DBA kort før jeg flyttede ind, og er ikke det pæneste i mit hjem. Dog er den super praktisk, da den samtidigt er en sovesofa, hvilket er genialt når familie eller venner overnatter. Spisebordet og de tilhørende stole fik jeg af min fars bedste ven, som vist nok havde arvet det af sine forældre - teak-træet er så smukt, og giver en fin balance i mit ellers hvide hjem. Mange af mine ting er vintage, genbrug eller gaver, dog elsker jeg også at supplere med nyere dansk design som for eksempel Kähler, Kay Bojesen, Normann Copenhagen eller Lyngby. Masken som pt. er placeret i min vindue, er fra en rejse i Venedig - den har efterhånden fulgt mig i en del år, og er så smuk og mindefuld for mig.
Hverken mit badeværelse eller køkken er værd at tale om, da de begge er minus inspirerende - alligevel tog jeg et par enkelte snaps, for at vise stemningen. Min udsigt som både soveværelse, badeværelse og køkken har vindue ud mod, er dog muligvis det bedste. En kæmpe ande-familie har slået rødder i søen, og en smule ejer-fornemmelse har sat sig fast. Naturen giver mig ro og tryghed, og jeg elsker at kigge deurd. Derudover er det min radio, te og kaffe og en helvedes masse krydderier der betyder noget i dette rum. Mine brune klinker er slet ikke til at arbejde med overhovedet, heldigvis er jeg blevet en smule blind for dem, efter at have boet her i nogle år. Udover det har jeg både mikroovn og bord-opvaskemaskine, førstnævnte arvet og sidstnævnte købt billigt gennem DBA - rimelig utroligt, at den stadig holder!
Mit soveværelse er egentligt meget enkelt. Mit 2 meter lange vandrørs-tøjstativ lavede min far til mig da jeg boede hjemme, og er essentielt for mig, især fordi mit skab lige så er rimeligt proppet. Jeg er faktisk ikke specielt meget i dette rum, udover når jeg selvfølgelig sover, men alligevel synes jeg at det er vigtigt, at der er ryddeligt, pænt og behageligt at være - faktisk som jeg har det i alle rummene.
Som før nævnt, er jeg obsessed med tasker. Her ses min samling, hvor der efterhånden ikke er plads til flere - dog elsker jeg hver og en, som var de mine babyer. I min gang har jeg også et big-ass spejl, som faktisk var lidt af et sats, eftersom jeg hverken målte eller helt vidste hvor det skulle hænge, før jeg købte det. Som i kan se passede det perfekt, og er noget jeg virkelig elsker i min lejlighed.
Som tidligere nævnt er der ikke meget at komme efter på mit badeværelse og i mit køkken, men et lille kig får i. Parfumer, cremer og generel pleje bor i dette rum, og udover det indeholder rummet jo egentligt bare en masse kedelige, normale ting som vask, toilet og bad.

8.12.16

DOES CHRISTMAS AND ANXIETY GO TOGETHER?

Juleaften2013

Spørgsmålet er meget relevant for mig i år, måske især fordi at min angst er stress-relateret, og derfor fandt jeg det oplagt at tage det op på bloggen. Allerede nu kæmper jeg en smule, og er fyldt med tusindvis af bekymringer, tanker og uroligheder omkring denne fantastiske, men samtidigt også krævende måned, og det i sig selv er jo stressende. Jeg forsøger virkelig at ligge tankerne på hylden, dels fordi de muligvis kan gøre det hele værre, men også fordi tankestrømmen ikke hjælper på nogen måde. 

Men alligevel nager spørgsmålet mig - for hvad kan jeg selv gøre? Min angst svinger fra dag til dag; nogle dage er bedre end andre, men mildt sagt er ingen af dem gode, og det kommer til at være en udfordring at komme igennem julen i nogenlunde god stand. Jeg har virkelig ikke lyst til at være pessimistisk, men der er ingen tvivl om, at denne julemåned bliver ekstremt anderledes end de tidligere, som desuden også ofte har været præget af vedvarende depressioner og tomhed. Forskellen er, at jeg denne gang er enormt fysisk påvirket, og det derfor ikke kan lægges væk og blive ignoreret. 

Min familie og venner er enormt forstående overfor min situation, og vil uden tvivl give mig plads til at tage en pause fra den givende begivenhed, eller i værste tilfælde aflysning, problemet ligger inde i mig. Dårlig samvittighed blandet med nederlag, frustration og skuffelse vil helt sikkert fylde, hvis jeg bliver tvunget ud i sidst nævnte, og det er næsten hårdere end alt det andet. For jeg vil jo så gerne alle de ting jeg skal; denne måned står mig så nært, specielt fordi jeg får set HELE min familie, inkluderet dem jeg ser alt for sjældent. Det er hyggens måned for mig, og at skulle give slip på nogle af de traditioner og fastlagte planer jeg har, grundet en fucking altødelæggende diagnose, gør så ondt.

Nytårsaften bliver højst sandsynligt holdt hjemme. Jeg har ikke drukket alkohol i et halvt år nu, og desuden heller ikke været i bylivet eller til fest, blandt andet fordi larm, høj musik, fulde mennesker og det generelle kaos som jeg normalt kan kapere, simpelthen er for stressende og angstfremkaldende nu. Jeg savner det så fandens meget, men bliver nødt til at passe på mig selv, indtil jeg føler nok fremskridt til at kaste mig ud i det. Jeg holder altid nytår med mine bedste veninder, og at skulle stå over i år er bare endnu en af de ting, som jeg hader. Naturligvis er der mange nytårsaftener i fremtiden, men jeg har bare den trykkende følelse af, at jeg spilder mine bedste år på den værste måde nogensinde.

Det sidste halve år har nok været det værste i mit liv, og jeg ønsker det ikke for nogen. Jeg har oplevet, følt og mærket ting som har skræmt mig mere end noget andet, og at det ikke er slut endnu, er et helvede jeg fortsat skal kæmpe med. Jeg håber på det bedste, og vil gøre alt for, at angsten ikke får lov til at styre mit liv; især ikke i denne måned. Desværre har den et liv for sig selv, derfor må jeg også lære at acceptere, at tingene er som de er. Hvis jeg står i en situation, hvor jeg er nødt til at lytte til mig selv og min krop og derfor aflyse, må jeg tage det med oprejst pande. At ønske det anderledes er et selvfølge, men samtidigt ikke noget som gør en forskel lige nu, så uanset hvor dræbende og svær denne måned bliver, vil jeg gøre mit bedste for at julen og angsten kan leve side om side. Og hvis ikke, så i det mindste i det samme kvarter.

5.12.16

GET SWEATY WITH STYLE


Åh, hvor har jeg bare ikke lyst til at lyde som a broken record, men hvor er det latterligt, ikke at kunne gemme ASOS billeder. Den grynede kvalitet og det lille udvalg af billeder (kunne seriøst kun finde disse to på Google, på trods af at der er flere hos ASOS) er et kæmpe irritationselement for mig, men nok om det! Nu skal det handle om dette lækre trænings-sæt. Det er muligvis i den dyre ende, i hvert fald med en økonomi som min, men det grå farvespil og fittet er lige mig! Jeg har faktisk ikke trænet siden juni måned grundet mit stress og angst, og aldrig havde jeg troet, at jeg ville ende med at savne det. Jeg overvejer dog kraftigt at opstarte et yoga-forløb på den anden side af nytår, og der tænker jeg, at dette trænings-sæt såmænd også ville være nyttigt.

3.12.16

NEW IN: DECADENT WALLET


Efter at have rendt rundt med den samme DKNY pung i 4 år, havde jeg virkelig brug for fornyelse på det område (se den her - kontakt mig, hvis du vil købe den!) Jeg har altid været vild med Decadents lækre, minimalistiske udtryk, men kunne ret hurtigt godt se, at de fra ny af var en smule over mit budget. Jeg lavede derfor en hurtig søgning hos Trendsales, og fandt mange muligheder i diverse farver! Når jeg køber noget brugt, er det vigtigt for mig at det er i bedst mulig stand, derfor er det tit en god idé at spørge ind til varen, og eventuelt bede om flere billeder. Det endte med at blive denne, som har det blødeste, sorte læder og som er enormt rummelig! Jeg er vildt glad for den, og fordi den er så enkel og klassisk, regner jeg med at være det i lang tid.

1.12.16

MERRY FUCKING CHRISTMAS Y'ALL


Glædelig 1. december!! Min mor og jeg har en fast juletradition med at vi "juler op" både hos hende og hos mig i start december, helst tilsat en ordentlig røvfuld julemusik og æbleskiver som belønning. December har altid været min ultimative yndlings måned, og er det stadig, på trods af nogle tidligere hårde oplevelser på netop denne årstid. Jeg husker at vågne klokken 5 om morgenen stort set hele måneden igennem, alene grundet spænding over hvad der mon ventede på mig i min sok, og den ene fantastiske dag i folkeskolen, hvor vi brugte hele dagen på at lave julepynt og høre julehistorier. Dengang jeg som barn var i teatret med min mors familie og se et stykke med børn som nisser, og de kolde dage i Tivoli med min farmor, bror og fætter. Jeg har mindst ligeså mange gode minder i december som dårlige, og traditionerne på denne højtidelige måned er noget som jeg holder fast i med næb og klør. 

På trods af den overflod af gaver, mad og hygge vi især i vesten gerne spenderer, så synes jeg det er vigtigt at huske på dem som ingenting har, og dem som netop nu står midt i krigszoner. Her er John Lennon og Yoko Ono's smukke sang og barske billeder med til at sætte tingene i perspektiv, selvom vi nok især i denne måned aller helst vil lukke øjnene for hadet, de forfærdelige ting som hver dag sker og dem som er i nød. 

28.11.16

CRAZY ON FASHION


Efter et af mine (næsten) daglige kig ned igennem min modeinspirations Pinterest-opslagstavle, var jeg efterladt med spørgsmålet: Er modeskør en reel virus, og har jeg i såfald fanget den? 

Jeg vil altid prise den minimalistiske levevej. Den redder mig i tøjkriser, har mange nuancer og repræsenterer mig på mange måder godt. Alligevel fandt jeg candyfloss/læderjakke streetstyles, abstrakte mønstre, spøjse former og silhuetter, der alt sammen lugtede af den slags mode, vi, de normale kartoffel-danskere, ikke burde komme i nærheden af. Alligevel var jeg draget imod det. Jeg tror ikke på, at man behøver at definere sig selv sådan generelt - vi er alle samme under konstant udvikling, til og med den dag vi dør, men alligevel er vores hjerner skabt på den måde, at vi har et stort behov for at sætte alt i kasser. Når man først er placeret, skal man helst blive der. Så hvad betyder det her for mig? Er jeg ved at vokse ud af min kasse, eller er den rent faktisk bare blevet større? Jeg ved det ikke. Måske er det også al for filosofisk, når det bare handler om skør mode.