Nanna Riedel

Nanna Riedel
-

onsdag den 11. januar 2017

DISPLAY OF EMOTIONS

Vi er alle født med retten til at føle det vi føler, og tænke hvad vi vil. Alle følelser er naturlige, på trods af at nogle tit er uønskede og ubelejlige. Jalousi, ensomhed, vrede og skam ligger ofte i den kategori, vi muligvis ikke har lyst til at kendes ved og indrømme, hvilket til dels er forståeligt nok - desværre er det i min optik bare rigtig usundt at undertrykke følelserne, uanset hvor ubehagelige de er. Vi er alle sammen født med det samme følelses-register, hvor nogle følelser selvfølgelig er mere dominerende end hos andre, men sandsynligheden for at vi alle gennemgår hver og en livet igennem er temmelig stor - så hvorfor er dele af dem tabubelagt? 

At udtrykke og vise glæde, forelskelse, lykke og optimisme er fuldstændigt legitimt, især på de sociale medier. Instagram-billeder og facebook-opslag af søde babyer, sene drinks med veninderne og perfekte parforhold ses overalt, på trods af at vi ved, at ingen lever dét perfekte liv. Dét fantastiske, sunde, sjove helse liv, hvor alt bare spiller og der ingen gnidninger på vejen er. Lad mig lige understrege, at der selvfølgelig skal være plads til disse positive opslag, dog nager det mig, at de andre følelser, dem som gør lidt ondt og ikke er rare at tale om, ingen plads har i det forum. 

Jeg er klar over, at det hurtigt ville blive deprimerende og trættende hvis vi alle delte hver en lille nedtur i vores liv, men de usagte regler vi på nuværende tidspunkt er underlagt, skader mere end de gavner. De fleste af os ved med logikken godt, at ingen har det glansbillede-liv som de fleste sociale medie-profiler fremviser, alligevel kan vi ikke lade være med at sammenligne. Hvordan holder hun sit hus så rent og pænt hele tiden? Hvorfor er hun så smuk, når jeg ikke selv er? Vælter han sig bare i damer eller hvad? Hvordan får hun råd til at shoppe så meget lækkert tøj? Skønheds idealerne er gået fra magasinerne til de daglige apps vi er så afhængige af, og det påvirker os om vi vil det eller ej.

Det frustrerer mig, at forventningerne stiger i takt med at selvværdet daler. Likes på et profilbillede er vigtigere end personen inde bag, og antallet af følgere indikerer hvor vellidt man er. Vi går alle rundt med negative, hårde følelser af og til, men at dele de tanker og problematikker er et fuldstændigt no-go for de fleste, da det ville være tegn på svaghed og sårbarhed. Survival of the fittest. Hvis du ikke kan følge med, er du ude. 

Jeg vil runde af med at sige, at jeg ikke er en skid bedre. Jeg er ikke hellig, og jeg falder lige så nemt i, som resten af verden gør. Mennesker er flokdyr og vil helst ikke skille sig ud fra mængden, og jeg er på ingen måde anderledes. Mit håb er bare, at denne mediekultur med tiden ændrer sig; at vi snart kan dele hvad vi vil uden at blive sat i bås, og at vi bliver bedre til at lægge smartphones, tablets og bærbare computere væk, for istedet at se hinanden i øjnene. Det virkelige liv vil altid være vigtigere end det virtuelle, og personlighed, hvordan vi behandler hinanden samt de valg vi tager vil altid være vigtigere end udseende og det konstante sociale-medie ræs.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar